RETURNERNING & RETURRET

Melding til os

Når du handler hos Fun-shop har du 30 dages fortrydelsesret. Du skal meddele os, at du fortryder købet og derpå returnere varen til os. For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du ved en tydelig erklæring via mail (kontakt@fun-shop.dk) give os meddelelse herom senest 30 dage efter modtagelsen af varen. I meddelelses skal du give os de følgende oplysninger:

  • Navn af de varer som du gerne vil returnere
  • Order nr.
  • Bestillingsdato
  • Modtagelsesdato
  • Forbrugerens navn
  • Forbrugerens adresse 

Forsendelse og fragt

Derefter har du yderligere 7 dage til at sende varen retur til os, hvorefter vi tilbagebetaler beløbet.

Når du benytter fortrydelsesretten, skal du selv betale for fragten retur til os.

Bemærk at du ikke kan fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen, uden samtidig at give tydelig meddelelse herom.

Består ordren af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 30 dage efter den dag, du modtager det sidste parti eller den sidste del of ordren.

Returadresse

Ved returnering, reklamationer og benyttelse af fortrydelsesretten, skal varen sendes til:

Fun-shop.dk

Lystgaardsparken 26

8300 Odder

Pakken skal leveres direkte til denne adresse - IKKE til pakkeshop. Der modtages ikke forsendelser pr. efterkrav.

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb. 

Tilbagebetaling af købsbeløbet 

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for. 

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 7 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen. 

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den. 

Varens stand ved returnering

OBS: Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Du kan med andre ord prøve varen, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage. Når du benytter dig af din fortrydelsesret, vil udgiften til returneringen tilfalde dig. Du bærer risikoen for varen fra varens levering, og ved returnering er du ansvarlig for at varen er pakket forsvarlig ind.

    Reklamationsret

    Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation. Du kan få varen repareret, ombyttet, pengene retur eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert håndtering af produktet/ydelsen. Du skal reklamere i "rimelig tid" efter du har opdaget manglen/fejlen. Fun-shop vil dække returneringsomkostninger i et rimeligt omfang.

    Læs mere om din reklamationsret på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside.

    Ved reklamationer skal varen sendes til: Fun-shop, Lystgaardsparken 26, 8300 Odder. Pakken skal leveres direkte til denne adresse - IKKE til pakkeshop. Der modtages ikke forsendelser pr. efterkrav.

    Refusion

    Hvis der er tale om refusion, bedes du medsende bankoplysninger i form af reg.nr. og kontonr, så det aftalte beløb kan overføres. Oplysningerne kan uden risiko oplyses pr. mail eller anden elektronisk form, da det ikke er følsomme oplysninger og kun vil blive anvendt til vores opfyldelse af refusionen.